Hyrdehøj plejecenter

Projekt
Roskilde Kommunes nye plejecenter med 104 boliger tilbyder trygge rammer om hverdagslivet for beboergruppen, der primært er borgere med demens, men også borgere i rehabilitering og palliativ pleje på hospice. Projektet er et enestående eksempel på, hvad fremtidens plejecenter kan præstere.Det 10.000 kvadratmeter store plejecenter er udviklet ud fra visionen om at blive Nordeuropas bedste plejecenter for borgere med demens.
Hyrdehøjs placering sikrer nærhed til både by og natur. Der dannes en bygade mod nord ved Hyrdehøjcenteret med en ny forbindelse med gang- og cykelstier, staudebede og bænke, der skaber et nyt byrum. Mod syd åbner Hyrdehøj sig ud mod det store fredede landskab. Naturen kan nydes indefra eller opleves under åben himmel, da alle boliger har adgang til gårdhave, altan eller terrasse ligesom der ude i terrænet anlægges gangstier og opholdslommer. Arkitektur og landskab skaber i forening et inviterende bomiljø, der tilgodeser de specifikke behov hos den enkelte beboer, medarbejdere, pårørende og samtidig giver adgang til fællesskab, tilbud og aktiviteter.
Klient
Roskilde Kommune / Cubo ArkitekterSted
Hyrdehøj Stræde, RoskildeAfsluttet
2022Ydelser
Konkurrence, Projektering, Tilsyn